Bygninger i landskabet

Så er en ny corona lukket uge begyndt.  Udenfor fyger sneen, men om lidt vil jeg alligevel snige mig ned efter nogle få nødvendigheder i Netto, hvor jeg ikke tror mange andre har lyst til at komme i denne kulde. Ellers køber vi mad på nettet … det er ganske nemt.

Ugen emne er bygninger i landskabet.  

Jeg går stadig lange ture hver dag, og i går var det så bidende koldt ude på Eremitagesletten og jeg var flere timer om at få varmen, da vi kom hjem. Så jeg har snydt … jeg tog ikke vanterne af og tegnede på stedet, men efter et foto her til morgen inde i varmen.  Nu må I godt grine af mig. I øvrigt er vores spisebord slået ud for tiden, så jeg kan male på det meste og Dan kan få et lille hjørne til når han arbejder hjemme. Dan har fået arbejde. Det er selvfølgelig godt, men også lidt mærkeligt, at han ikke er her hele tide. Bag skitsen ligger en ældre akvarel, som jeg har malet for år tilbage (jeg tror nok jeg ved lejlighed maler en ny). Slottet har altid stået for mig som noget eventyrligt, og jeg har aldrig opnået at komme indenfor. Den første akvarel er malet fra en skitse fra en sejlads op ad Øresund, lige der hvor man netop kan se slottet mellem to træer. I den sidste tid har jeg tænkt at jeg måtte ud og se, tegne/male det fra den anden side. Men så har jeg jo hørt om det trafikkaos, der skulle være i og omkring Dyrehaven. Også set alle de umulige parkeringer nede ved Strandvejen. Men vi fandt en mindre kendt parkeringsplads. Vi kørte senere mod Rådvad. Det kan ikke anbefales i weekenden.

Tips: Taget, Veridian, det tørre græs og den frosne jord mellem den hvide sne, er Burnt Sienna og skyggerne er Moonglove eller en anden violet. De små mennesker i landskabet er ikke i øjenhøjde, da vi går op ad en lang bakke mod slottet. Vi kommer fra stien nede fra Fortunen. Til det meste har jeg malet med min pointede tip. Den er god til det løse, græs, træer og skygger.

Mangler i flere udfordringer, så er jeg selv lige gået i gang med et helt ark med bølger … det er ikke helt nemt.

Må i male mange akvareller

error

Følg os også på:

Instagram